Historien bag

Historien bag

En nostalgisk skatkiste i København K​

En nostalgisk skatkiste - for tiden kun online

Midt i Dronningens København, tværs mellem de to største indkøbsgader Strøget og Strædet, ligger Badstuestræde det var her byens borgere gik i badstue og fik deres månedlige bad, i en forgangen tid. Badstuen er for længst nedlagt, men gaden består, og her lå vores skønne butik – en sand tidslomme. Januar 2023 bød desværre på den nyhed at den fysiske but lukkede men vi kører videre. Foreløbigt på nettet med hjemmesiden her, på sigt er håbet at butikken genopstår.

 

Vi har forelsket os i en stil, som tilhører en tid, der var. Vi er ikke fanatiske, bare nostalgiske. Her må du komme, som du er, hvad enten du dyrker det fulde vintage look eller bare sætter pris på detaljerne. Vi har valgt at fokusere på stilen i perioden fra 1910 – 1969, men der kan snige sig andet ind en sjælden gang imellem.

Så ligegyldigt om du leder efter et fuldt outfit, en særlig kjole, hatten til den næste fest eller brochen, der lige kan pifte dagen op, så hjælper vi gerne.

Og selv om vi har mest til damer har vi også udvalg i lækkert herretøj – både originalt og repro.

 

Du kan altid købe vintage tøj online på vores webshop her.

Karen, chefen for det hele

Det har nok altid ligget i kortene, at Karen, indehaveren af A Touch of Vintage, skulle være selvstændig erhvervsdrivende. At det lige skulle være en vintagebutik er kommet lidt bag på hende.

Karens fascination af gammelt tøj begyndte i 2011 at influere hendes garderobe, langsomt, men sikkert, blev repro og genbrugsfund, i højere grad end nogensinde før, det foretrukne på bøjlerne. I dag findes der ikke ret meget tøj i Karens garderobe, som ikke på en eller anden måde afspejler en forgangen tid.

Det ligger Karen meget på sinde, at kunderne føler sig velkomne, og hun har et ønske om at tage dem tilbage til en tid, hvor kundeservice ikke var noget man lærte på kurser og satte på formel, men var en naturlig del af interaktionen mellem mennesker. Her får man nemlig altid en ærlig mening, og købetvang findes ikke!

Formålet med butikken, har fra starten også været at skabe et sted, hvor ligesindede kan komme og dele sin begejstring. Et sted med rum til at føre en samtale, både om historiske interesseområder, men også om dagligdagens udfordringer og mysterier.

Tøjet i butikken, skal gerne være med til at understrege det menneske, der bærer det. Uanset køn, så har velsiddende klæder en finurlig evne til, at få folk til at rette ryggen. Og nuvel – tøjet i butikken er opsigtsvækkende, men som skiltet i baglokalet så fint hentyder: They laugh at me because I’m different, I smile at them because they are all the same!

 

 

Per 14. Januar 2023 har butikken været flyttet online og drives for tiden primært som en webshop. Billederne til webshoppen og instagram bliver taget i tæt samarbejde med Kirstine Ploug fra Ploug Fotografi som også bestyrer vores instagramprofil.