Hvordan virksomheder får deres navn er nogle gange tilfældigt, og andre gange er der lagt enorme ressourcer i processen.
Når det kommer til den lille butik, A Touch of Vintage, var det nok en kombination. Det blev til efter megen overvejelse, i en samtale på en cafe, med en veninde. Karen sad og forsøgte at formulere hvad hun gerne ville med butikken, og hvordan man kunne få det ind i et godt navn.
Det var, og er stadig vigtigt, at man ikke føler sig påtvunget et fuldt vintagelook, når man kommer i butikken. Det er også okay bare at komme og ose, ligesom det er i orden at købe en enkelt broche til sin trøje, fordi den er pæn. Nogle går amok, og går ud ad døren med en helt ny garderobe, vi kan rumme det hele! Så Karen kræsede om noget med et ’strejf’ eller ’pift’ af vintage, men syntes ikke rigtigt, det fængede.
Veninden så ret uforstående ud og udbrød: ”Den skal da hedde A Touch of Vintage, så har du heller ikke udfordringer med turister der ikke kan finde ud af at udtale dit navn!”.
Så logisk var ræsonnementet, og efter at have tygget kort på den, blev det vedtaget.
Til dagligt bruges forkortelsen ATOV, og drilske tunger vil påstå, at det så lyder meget mere jysk end Københavnsk.
Selv om det til tider kan give problemer med et engelsk firmanavn, så er navnet så rammende for hvad butikken kan – nemlig give et pift at vintage!
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.