Vintage inspiration

Vintage inspiration

Hvorfor 1900-1969?

Hvorfor 1900-1969?

Da A Touch of Vintage første gang tog på indkøbstur i det ganske land, var det en større opgave, end vi havde forudset. Der er masser af tøj derude, men ikke nødvendigvis lige der, hvor man kommer frem.

Vi fik købt ind og åbnet, og har siden hen ryddet ud på hylder og bøjler, så der nu i højere grad end i begyndelsen, er fokus på tiden fra starten af 1900 til 1969.

Hvorfor blev det lige den periode?

Egentlig er det ikke så vigtigt, hvor perioden starter. Her i butikken er vi tøj-nørder og taler vi ofte om tøj og stil, som tilhører perioder meget før det tyvende århundrede. Men det har dog været væsentligt at sætte en grænse og holde en vis form for fokus, ellers ville vi bare ende med at drukne i tøj.

Begrebet “vintage” stammer fra oprindeligt fra vinens verden, hvor det refererer til en særlig (god) årgang, oftest fra Champagne og Port (portvin). Vintagetøj betragtes i dag for noget, som er mere end 30 år gammelt. Med den formel, er mode fra 1980’erne nu også vintage.

Hos os, i A Touch of Vintage tillader vi os at have den holdning, at vintage stadig refererer til en særlig god tid – et produkt der kan noget helt særligt. Fra vores subjektive perspektiv er dette en god beskrivelse for tøjet, frem til 1969. Herefter bliver moden hurtigere og hurtigere, kvaliteten af hverdagstøj falder og æstetikken ændres.

Hos A Touch of Vintage finder du med andre ord tøj fra en stilperiode, som havde kvalitet og holdbarhed i højsædet.

Det er naturligvis en grov generalisering, og da smag og behag heldigvis er forskellig, er vi fuldstændig klar over at dette kun er vores holdning

Dertil skal siges, at vi jo også sælger nyt tøj -reproduktionerne. Disse producenter er i høj grad udvalgt efter, at de leverer tøj i en stil der matcher vores originale vintage tøj og med god en kvalitet til prisen.